CPH: Større opbakning og færre ressourcer - valg af medarbejderrepræsentanter

2300 medarbejdere i Københavns Lufthavne – CPH (CPH) havde for anden gang i foråret 2015 muligheden for at sætte deres kryds elektronisk, da de stemte på de 3 medarbejdere, de helst så i CPHs bestyrelse. CPH overgik i 2011 med stor succes til Assembly Votings elektroniske afstemning.

“At stemmeprocenten er kommet i vejret, er absolut den største succes. Det er så nemt at stemme uanset hvor du er, så alle mulighed for at afgive deres stemme til valget… og der er ingen tvivl om, at vi har sparret meget tid og rigtig mange penge på det her”

Siger Kenth Nelander – Chefkonsulent HR Jura, der har været ankerperson på medarbejdervalget i CPH de sidste par gange.

 

CPH har afholdt valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen siden 1992 og da en ny bekendtgørelse gjorde det muligt, valgte de at udskifte den traditionelle papirstemme med elektronisk afstemning. Stemmeprocenten er som resultat af dette steget over 17 procentpoint fra 42,1% i 2007 til 59,5% ved seneste valg i 2015.

 

Nem, sikker og tillidsvækkende valghandling

Første gang medarbejderne skulle stemme elektronisk, var valgudvalget nervøse for, om det blev en success. Der var dog ingen grund til bekymring og både medarbejderne og kandidaterne er meget tilfredse med den elektroniske afstemning. Medarbejdere kan deltage lige meget hvor i verden de befinder sig, og de forventningsfulde kandidater modtager valgresultatet lynhurtigt.

Der har været kampvalg ved begge elektroniske valg, hvor 10 til 18 kandidater har dystet om de tre poster, der skal besættes i bestyrelsen og som Kenth Nelander udtrykker det; ”Valget har bare fungeret som smurt i olie. Der har overhovedet ikke været en finger at sætte på det hverken sidste gang eller denne gang.” 

 

E-mail og sms

I stedet for at møde frem i kantinen for at blive valideret og afgive sin stemme skriftligt - modtager alle 2300 medarbejdere nu en mail og en sms, udsendt af Assembly Voting på vegne af valgudvalget. Både mailen og sms’en indeholder et link og en kode, der i kombination med medarbejderens fødselsdato giver dem mulighed for at stemme med det samme på et par minutter. 

CPH har valgt at benytte både mail og sms for at nå så bredt ud som muligt og fordi mange af deres medarbejdere ikke i deres daglige arbejde sidder foran en computer. Mail og sms giver adgang til samme valg, og sms’en er et supplement, ikke en forudsætning, i afviklingen af elektroniske valg i Assembly Voting.

 

Lettere og billigere

“Vi har haft tre møder i valgudvalget, hvor det hele er blevet klappet af, testet osv. Så har valget kørt og så har vi jo haft resultatet 5 minutter efter at valghandlingen var lukket” Siger Kenth Nelander  

På trods af et par stykker i valgudvalget, der lidt nostalgisk savner den manuelle stemmeoptælling af papirstemmerne, er CPH ikke i tvivl om, at valg af medarbejderrepræsentanter er blevet nemmere og billigere på grund af den elektroniske afstemning. 

Inden CPH overgik til elektronisk afstemning brugte både valgudvalg og de stemmeberettigede medarbejdere  mange timer på valghandlingen. CPH har ikke opgjort den præcise økonomiske besparelse, men et forsigtigt bud er 200 mandetimer.  

Om stemmeprocenten bliver ved med at stige, ved vi ikke, men sikkert er det, at medarbejderne i CPH igen om fire år får mulighed for at stemme elektronisk med Assembly Voting. 

Fakta

Medarbejderrepræsentanter i CPHs bestyrelse vælges for 4 år af gangen.

2300 medarbejdere havde ret til at stemme ved valget I 2015

Stigende stemmeprocent

42,1% 2007 Fremmødevalg
52,0% 2011 Elektronisk afstemning
59,5% 2015 Elektronisk afstemning

 

Besparelser ved at overgå til elektronisk afstemning

Minimum 200 mandetimer