47% flere digitale stemmer ved Ældrerådsvalg i Københavns Kommune

Publiceret d. 10 november 2016

Sk rmbillede 2016 11 10 kl. 13.55.09

Københavns Kommune har for anden gang afholdt Ældrerådsvalg for kommunens 85.000 ældre medborgere (+60 år) med en hybridvalgsløsning, hvor vælgerne selv kan bestemme om de vil stemme via postale stemmesedler eller via elektronisk valgkort i E-boks med brug af NemID. Den samlede løsning er udviklet af Assembly Voting, og indeholder både et opstilling- og præsentationsmodul til kandidater og et valgsystem til gennemførelsen af hybridvalget.

 

Ved valget i 2012 blev 17 procent at det samlede antal stemmer registreret digitalt, mens andelen ved dette års Ældrerådsvalg var på mere end 25 procent. En fremgang på 47 procent i andelen af digitale stemmer ved Ældrerådsvalget i København skriver sig ind i en generel udvikling hvor markant flere deltager digitalt i demokratiske valghandlinger. Tendensen er tydelig på tværs af alle de valg i foreninger og kommuner, og viser, at digitaliseringen har fået rodfæste i brede samfundsgrupper, og er blevet en integreret del af hverdagsdemokratiet.

 

Assembly Voting afholder Ældrerådsvalg i mange kommuner de kommende måneder. Vil du høre mere om erfaringerne og de forskellige løsninger, er du velkommen til at kontakte os.

 

Jess Louis Pedersen

jess@aion.dk

26790130