Eksport af dansk digitalt foreningsdemokrati

Publiceret d. 1 september 2016

Map of scandinavia

Skandinaviske vælgere i lokalsamfund og foreninger anvender i stigende grad Assembly Votings valgløsninger til udøvelse af deres demokratiske ret.

I Assembly Voting mærker vi en markant stigning i antallet af internationale forespørgsler på digitale valgløsninger til det lokale og foreningsbaserede demokrati. Vi leverer nu vores digitale løsninger i hele Skandinavien, og er på vej ud på det engelske og hollandske marked.

Især i Finland har Assembly Voting fået en stærk markedsposition gennem samarbejdet med Strålfors Finland. Det gælder både for vores valgsystemer og kandidatopstillingsmoduler, der i vid udstrækning benyttes i finske foreningsliv.

Kombinationen af stærke traditioner for medlemsdemokrati og en udbredt digitalisering i samfundet, har gjort Danmark til et oplagt foregangsland for digitale valgløsninger. Assembly Voting har gennem en årrække udviklet og leveret digitale løsninger til det lokale og medlemsbaserede danske demokrati, og det er disse løsninger og erfaringer, der nu efterspørges uden for landets grænser.

Assembly Voting benyttes bl.a. til afholdelse af overenskomstvalg og repræsentantskabsvalg faglige organisationer, valg af forbrugerrepræsentanter i Energi- og forsyningsvirksomheder, Ældrerådsvalg og integrationsrådsvalg i kommuner.