En million vælgere ved forårets OK-afstemninger

Publiceret d. 12 februar 2015

Medarbejdervalg

Der forhandles overenskomster for op imod en million ansatte i kommuner, regioner og stat. Som altid er det vanskeligt at forudsige præcis, hvornår et forhandlingsresultat er på plads og klar til afstemning blandt de menige medlemmer.

Igen i år gennemfører Assembly Voting langt størsteparten af de lokale afstemninger. Det gælder bl.a. 3F, FOA, Dansk Magisterforening og DSR. Vi har forberedt os de seneste uger, og vi er klar til at trykke på valgknappen, så snart forhandlingsresultatet er klar til afstemning.

Ved de privates overenskomstvalg i 2014 valg var den digitale stemmeprocent for første gang over 50%, ligesom næsten halvdelen af de digitale stemmer blev afgivet med mobile enheder. Når årets overenskomstafstemninger er afholdt, ved vi, om de offentlige ansatte på tilsvarende vis har taget muligheden for digital stemmeafgivelse til sig.

Vi følger op på årets overenskomstafstemninger senere på foråret.