Borgerinvolvering: Byer for og med mennesker

Publiceret d. 24 november 2014

Img 2417

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afholder i dag konference, om hvordan de rette beslutningsprocesser kan sikre bedre og langtidsholdbare løsninger for byens mennesker. 

Erfaringer viser, at der er stor værdi i at involvere borgerne allerede på idéniveau og i eksekveringen af nye beslutninger. Beslutninger om byens udvikling bliver således bedre når flere involveres, og konferencen tager udgangspunkt i netop borgernes aktive deltagelse på alle niveauer i beslutninger om byens udvikling.

Det er selvfølgelig afgørende, hvordan processen foregår. I Assembly Voting har vi gennem flere år arbejdet med løsninger til struktureret involvering af lokale borgere og beboere. Vores erfaringer underbygger de generelle positive erfaringer med involvering af borgere og beboere i lokale beslutninger. 

I de kommende måneder vil Assembly Voting lancere en række nye opdateringer til vores digitale løsninger til Borgerinvolvering. Det vil dels være funktioner, der understøtter borgernes muligheder for at arbejde sammen om lokale projekter, og dels funktioner der gør det muligt at dele tid og ting med hinanden i lokalområdet. Fremtiden er her allerede.