Orange feeling

Publiceret d. 2 juli 2014

Drømmenes by lever! Dream City er deltagernes eget brugerdrevne område på festivalen, hvor kun fantasien sætter grænser for aktiviteter, events og bygninger. Du kan besøge den på Roskilde Festival eller på den hjemmeside, vi har udviklet til festivalen:

 dc.roskilde-festival.dk

Som festivalgæst kan man besøge byen under alle festivaldagene. Her vil de op mod 5000 Dream City borgere vise, hvordan en brugerdrevet by kan fungere med bl.a. alternative versioner af posthus, bibliotek og lægehus.

Assembly Voting har for 4. år i træk deltaget med udvikling af en koordinerende og overbliksskabende hjemmeside for de mange projekter på Dream City. Roskilde Festival er en helt unik begivenhed, hvor deltagernes engagement og egne aktiviteter ER selve festen.

I Assembly Voting er vi meget begejstrede for det brugerdrevne engagement, der udfolder sig på festivalen. Vi lærer hvert år en masse om brugerdreven innovation og engagement, som vi kan bruge i andre sammenhænge, hvor det kniber mere med ”at komme op af sofaen”.

Vi vil selvfølgelig have det fulde udbytte af empirien, så vi foretager igen i år dybdegående deltagende observationer på Roskilde Festival. Et hårdt, men nødvendigt job :).

God festival!