E-valgs arrangement på Folkemødet 2012

Publiceret d. 7 maj 2012

Assembly Voting afholder et arrangement under titlen: ”E-valg i Danmark – Er det sikkert? på årets Folkemøde i Allinge på Bornholm.

Arrangementet afholdes lørdag den 16. juni kl. 16:15 – 17:15 på Restaurant Margeritten i Allinge.

Der lægges op til en paneldebat, hvor Assembly Votings Adm. Dir. Jacob Gyldenkærne sammen med to forskere fra DemTech og Chef for Borgerservice i Aarhus Kommune Lene Hartig Danielsen vil diskutere fordele og ulemper ved E-valg i Danmark.

Arrangementet vil ydermere berøre de erfaringer Aarhus Kommune, i samarbejde med Assembly Voting, allerede har gjort sig indenfor E-valg og elektronisk understøttede fremmødevalg – senest i forbindelse med Folketingsvalget i 2011.

Du kan møde Assembly Voting i  Telt S 22 på Allinge Havn ved dette års Folkemøde fra den 14. juni – 17. juni 2012

Hvis du ikke selv har mulighed for at være fysisk tilstede ved årets Folkemøde i Allinge på Bornholm, kan du følge arrangementet via livestream her på siden.

Læs mere om E-valg

Læs mere om DemTech