Hørsholms Borgmester kårede vinderne af VALGET ER DIT

Publiceret d. 12 november 2012

Sk rmbillede 2014 04 29 kl. 16.12.20

For andet år i træk har Assembly Votings demokratispil VALGET ER DIT skabt en fiktiv valgkamp for Hørsholm Kommunes 270 elever i 9. klasse.

Valgkampen var kommunalpolitisk, og eleverne satte deres elektroniske kryds, efter en uges intens valgkamp, fredag d. 9. november. Hørsholm Kommunes Borgmester Morten Slotveds (C) deltog i valgfesten og kunne offentliggøre, at eleverne der havde spillet kandidater for Venstre havde vundet.

Formålet med ”Valget er dit” er at give en engagerende og realistisk oplevelse af demokratiets grundlæggende principper og spilleregler, og vi ser frem til at gentage succesen i Hørsholm Kommune næste år.

VALGET ER DIT er et demokratirollespil til både folkeskolens ældste klasser og ungdomsuddannelserne læs mere om mulighederne for at spille her: http://www.valgeterdit.net/