Danmarks største E-valg

Publiceret d. 22 august 2013

Der skal vælges forbrugerrepræsentanter til HOFORs 14 vand- og spildevandsselskaber i hovedstadsområdet. Mere end en million vælgere har mulighed for at stemme til valget, der gennemføres af Assembly Voting.

I perioden frem til d. 16. September 2013 kan man stille op som kandidat til HOFOR Forbrugervalg 2013. Registrering og validering af kandidater og stillere foregår via Assembly Votings kandidatmodul. Du kan besøge kandidatmodulet her: hoforvalg.dk

Fra den 25. september er det muligt for alle myndige borgere og virksomheder i HOFORs forsyningsområde at stemme. Man kan selv vælge, om valget skal foregå med NemID, via fremsendt valgkode til digital stemmeafgivelse eller via den traditionelle papirstemme.

Ud over HOFOR gennemfører Assembly Voting forbrugervalg i en række store forsyningsselskaber, bl.a. Aarhus Vand og Vandcenter Syd.

Vil du vide mere om forbrugervalg i forsyningssektoren, kan du kontakte Henrik Emanuelsen på mail: henrik@aion.dk eller på telefon 2634 0111