Nyt Netværk: Nye veje i hverdagsdemokratiet

Publiceret d. 20 april 2018

Sk rmbillede 2018 04 21 kl. 20.08.07

Assembly Voting og Resonans har startet et netværk, der skal arbejde for at få mere dialog og deltagelse ind i hverdagen på arbejdspladser, i boligområder, foreninger og lokalsamfund og dermed skabe styrke hverdagsdemokratiet.

Vi ønsker at få demokratisk innovation på dagsordenen, ved at udvikle eksisterende (såvel som nye) demokratiske deltagelsesmuligheder. Gennem eksperimenter med demokratiske processer, ønsker vi at forny den lokale demokratiske deltagelse, så langt flere får praktiske erfaringer med at deltage i det lokale demokratiske fælleskab.

I arbejdet med at udvikle nye tidssvarende demokratiske deltagelsesmuligheder betjener vi os af bl.a. nye teknologier, empiri fra danske og internationale erfaringer med demokratisk fornyelse, samt nytænkning af lokal demokratisk deltagelse.  

Målgruppen for netværket er konsulenter, ledere, chefer og direktører, der arbejder med demokratiudvikling i kommuner, fagforeninger, boligorganisationer og foreninger.

Du kan læse mere om Netværket og tilmeldingsmulighederne her