Kandidatsystem

Kandidatsystemet integrerer kandidatregistrering, validering og præsentationer i et og samme system. Det gør det lettere at stille op som kandidat, de administrative ressourcer til kandidathåndtering reduceres og vælgerne får en overskuelig og sammenlignelig præsentation af kandidaterne. Et overblik der er med til at øge vælgernes viden og interesse for valget.

Fleksibelt og let tilgængeligt kandidatsystem

Kandidatsystemet har en let betjent brugerflade, det sikrer dokumentation, bekræftelsesprocedure samt høj sikkerhed i dataudvekslingen mellem kandidat og valgansvarlig enhed. Et kandidatsystem sættes op efter gældende opstillingsregler, og har valgkunden som tydelig afsender. Kandidatsystem kan blandt andet indeholde:

  • Kandidat- og listeregistrering. Dokumenteret registrering af kandidatur og/eller liste
  • Kandidat- og listevalidering. Dokumenteret validering og bekræftelsesprocedure baseret på valideringsparametre
  • Stillerregistrering og validering. Invitationsfunktion, dokumenteret registrering og validering af stillere
  • Kandidatpræsentationer. Personligt log-in for kandidater til præsentation af kandidatur i tekst og billeder. Mulighed for at linke til hjemmeside og fuld integration med sociale medier, Facebook, LinkedIN, Youtube og egne hjemmesider.
  • Redigeringsregler. Mulighed for fastsættelse af tidspunkt, hvor kandidatpræsentationerne låses, og ikke længere kan redigeres, fx ved åbning for valghandling
  • Proceskrav. Redigeringsregler, lukning for redigeringsmulighed, offentliggørelses-tidspunkt, adgang til kandidatoversigt for kandidater med log in før offentliggørelse

E2E-kandidatløsning

Et Assembly Voting kandidatsystem er en samlet løsning, der sikrer dokumenteret efterlevelse af alle vedtægtsbestemte opstillingskrav.

For hvert kandidatsystem udarbejder Assembly Voting en detaljeret specifikation med tilhørende fase- og aktivitetsplan. Assembly Voting udarbejder (eller bistår udarbejdelsen) af alle de enkelte elementer i kandidatsystemet; valideringsdata, systemopsætning og kandidatinformation. Der gennemføres altid en samlet test forud for åbning af et kandidatsystem.

Et Assembly Voting kandidatsystem er let at gå til for kandidater, stillere, valgansvarlige og eksterne uvildige revisionshuse. 

Kort om Kandidatsystemet

Integreret og let tilgængeligt system til registrering, validering og præsentation af kandidater (og lister). Herunder registrering og validering af stillere.

  • Kandidatsystem siden 2006
  • Mere end 16.500 registrerede kandidater
  • Fleksible valideringsparametre til lister, kandidater og stillere
  • Anvendt til bl.a. Ældrerådsvalg, Integrationsrådsvalg, Hovedbestyrelsesvalg, Repræsentantskabsvalg, m.fl.

Opstillingsprincipper

  • Individuel kandidatopstilling
  • Listebaseret kandidatopstilling
  • Regionale opstillinger

Hotline service

Telefon og mail  (8.00 – 20.00)

Elektronisk valgproces fra start til slut

”Den første gang med elektronisk valg til hovedbestyrelsen er gået over forventning. Det bliver ikke sidste gang, at vi giver kandidaterne mulighed for at stille op elektronisk.”- Endre Szöcs – Direktør i GL

Valgsystem

Sikker og brugervenlig valgløsning til afholdelse af lov- og vedtægtsbestemte valg. 

Mødesystem

PULS er et innovationsværktøj til kommuner, virksomheder og medlemsorganisationer. 

Konferencesystem

Konferencesystemet bruges til afholdelse af lov- og vedtægtsbestemte valg ved fx generalforsamlinger.